Praksisafprøvning - 2. forløb

Praksisafprøvning - 2. forløb.

Vind/luft.

Jeg har valgt at min praksisafprøvning - 2. forløb skulle have fokus på naturfænomenet Vind/Luft/blæst.

Kompetencemålet for modul 11 om natur, miljø og udeliv er at den studerende kan skabe rammer for at lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. For at opfylde dette mål har jeg planlagt og gennemført forskellige aktiviteter med vind/luft som emne.

En gang i ugen er vi i vores gymnastiksal. Det var min tur til at stå for planlægningen og jeg vurderede, at det var oplagt at tage afsæt i den aktivitet som jeg havde planlagt skulle foregå dagen efter. Derfor strækker min praksisafprøvning sig over 2 dage. 

1. dag skulle foregå delvis i gymnastiksalen og delvis underfor. 

Puste til papir. Kunne man få et stykke papir til at flytte sig helt ned i den anden ende af gymnastiksalen ved at puste?

Puste balloner op. Har vi luft til det?

Lege med balloner.

Snakke/undersøge en luftpumpe.

Sende balloner op i luften.

Hænge balloner op i et træ for at se hvor vindretningen kommer fra.

2. dag skulle udelukkende foregå udenfor. 

Da mit emne er vind/luft, giver det børnene en konkret oplevelse/læring at lave aktiviteterne i uderummet og derved bliver naturrummet et læringsmiljø.

Tegne en tegning. Børnene bestemmer selv hvad de vil tegne. 

Laminere og lave vind-møller af tegningen. Drejer de rundt når de står i jorden?

Puste sæbebobler. Hvor flyver de hen.

Lave vind spiraler med klokker, så vi kan hører om det blæser.

Synge "blæsten" kan man ikke se.

Sutte på fingren for derefter at mærke på fingren hvor vinden kommer fra.

Snakke om vind/blæst og se billeder af hvad vinden/stormen kan ødelægge.

Hvordan kan man mærke på sin krop at det blæser.

Beskrivelse af dag 1.

Min aktivitet startede med et eksperimenterende tilgang. Vi skulle puste til papir. Vi startede med, at jeg spurgte børnene om:

Hvad hedder det som kommer ud af vores mund. 

Hvad er det som kommer ud af næsen hvis vi lukker munden. 

Hvad er det som kommer ud af numsen når vi slår en prut. 

Det var ikke alle børn som kunne svare på at detvar luft.

Herefter spurgte jeg børnene om de troede vi/de kunne puste papiret helt ned i den anden ende af gymnastiksalen. De fleste troede ikke det kunne lade sig gøre (en af børnene sagde at så meget luft har man jo ikke have i sin mund). Vi blev enig om at dette må altså komme an på en prøve.

Her vurdere jeg at der er tale om en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Jeg forstyrrer et barns læreproces og barnet har mulighed for at ændre sin viden om til noget nyt.

1 2 3 sæt igang.

Det kræver faktisk en teknik at puste til et stykke papir. Man skal puste ind under papiret.

Her vurdere jeg at Lev Vygotsky`s teori om nærmeste udviklingszone kommer i fokus.

Jeg måtte hjælpe og viser nogle af børnene hvordan de skulle prøve at puste ned under papiret og samtidig skulle de sørge for at ligge lidt bagved papiret. Det lykkes for alle børnene at få papiret ned i den anden ende. Der blev heppet godt på de sidste. Sikke en stemning.

   

Bagefter sad vi alle i en rundkreds.

Jeg havde balloner og en luftpumpe med.

Vi fik undersøgt luftpumpen og børnene prøvede at mærke luften der kom ud af den.

Hvert barn fik en ballon, men ingen kunne puste den op. Mine kollegaer og jeg gik rundt og fik pustet  alle ballonerne op ved hjælp af luftpumpen. Pumpen var desværre lidt svær så det blev os voksne som pustede luft i. 

Jeg pustede en ballon op og spurgte børnene hvad de troede der ville ske hvis jeg gav slip på den. Og rigtig gættet af børnene, den ville flyve rundt til der ikke var mere luft i den.

Når jeg ser på den lille fyr A som sidder med åben mund tolker jeg at Piaget`s teori er relevant at have fokus på her. 

Piaget`s teori som er en individbaseret erkendelsesteori. Hvor Piaget forklarer at kognitive skemaer er den måde som et barn organisere sine erfaringer og tanker på. Et indre skema, som er under stadig forandring der bygges ovenpå hele livet.

Til sidst blev der lege med ballonerne.

Jeg havde fluesmækker med, som de brugte som ketcher.

God aktivitet hvor motorikken kom i fokus.

Inden vi skulle tilbage til stuen for at spise madpakker sendt vi nogle balloner i luften.

Jeg spurgte børnene 

Hvad tror i der sker hvis vi giver slip på ballonerne.

Hvor tror i de flyver hen.

Der kom mange gode svar. En troede de ville flyve op til julemanden.

En troede de ville flyve til Rohdos.

Man kan lige skimte en lyserød ballon.

Jeg fortalte dem at det var vindens retning, som var afgørende for hvor og hvilken vej de ville flyve.

For at vise dem visuelt hvad vindretning betyder havde jeg bundet de sidste balloner sammen i en snor som vi bandt fast i træet. 

Jeg har valgt at sætte mine aktiviteter ind i en smitte-model.

Emne: Vind og luft	Malene
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Med udgangspunkt i læreplanstemaet omkring natur og naturfænomener vil mine aktiviteter have fokus på vinden udenfor samt aktiviteter med den luft vi puster ud af munden. Hvordan kan vi se hvilken retning vinden kommer fra. Kan man mærke vinden. Hvad med den luft vi får ud af munden. Hvad kan vi gøre med den.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At den enkelte får en forståelse for at det er vinden der får en vindmølle til at dreje rundt. At børnene oplever en kontekst mellem de forskellige aktiviteter vi laver i løbet af de 2 dage. Luft og vind.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Opleves der at der er en der lige trænger til en pause under aktiviteterne anerkendes dette og respekteres. Der er fokus på om der er nogen der har brug for guidning/hjælp i aktiviteterne. Dette er især vigtigt da børnene har en stor alders spredning (3 til 4,9 år)
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Jeg er tovholder for alle aktiviteterne. Der skal afsættes tid til aktiviteterne. Jeg sørger for alle de ting der skal bruges.
Tegn:	At børnene får en forståelse for vinden. Blæser det meget eller lidt. Hvilken vej kommer vinden fra. At børnene selv kan iagttage om det blæser og de kan sætte ord på. At de får forståelse for at de selv kan ”flytte” noget ved at puste luft ud af munden.
Evaluering:	Jeg vil snakke løbende med børnene om hvad der var godt og hvad de syntes var spændende. Jeg vil ligeledes evaluere med mine kollegaer.
Dokumentation:	Børnene får hver en vindmølle med hjem. Jeg vil skrive og lave collage på infoba som er vores digitale kommunikations kilde til forældrene.

Dag 2.
For at jeg var godt forberedt havde jeg lånt og læst en bog om vejret.
Som pædagog er det vigtigt at man har en tilstrækkelig viden ( Der er forskellige vidensformer som understøtter pædagogens praksis) om det man gerne vil formidle/lærer børnene. Jeg vurdere ikke, at man som pædagog skal vide alt, men at man sammen med børnene kan udforske og undersøge det der evt dukker frem som spørgsmål under en aktivitet.
Jeg vurdere, at vi i mine aktiviteter har brugt meget den dialogisk viden. Den dialogiske viden er den viden som opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser.

Jeg startede med at spørge børnene:
Hvordan kan man mærke/se at det blæser. En lille pige sagde; altså det er jo kun piger med langt hår som kan mærke det blæser.

Det kan man når ens hat flyver af sagde en anden.

Når det gør ondt at få vinden ind i øjnene sagde en.


Jeg havde fundet nogle billeder på nette som viste hvordan man kan se det blæser samt billede der viste hvad der kan ske når det stormer.


                                            







Samtidig var det oplagt og så at synge så jeg havde bestemt at vi skulle synge: "blæsten kan man ikke få at se".

Altid dejlig når man kan flytte den pædagogisk praksis ud i det fri.

At vejret viste sig fra den perfekte side (lidt vind og masser af sol) netop den dag jeg havde forberet at aktiviteten skulle foregå, gjorde jo bare det hele perfekt.

Et pædagogisk forløb om vind/blæst ude i det fri giver børnene mulighed for at opleve emnet mere konkret og visuelt. Når der kom et vindpust var det med at holde på tusch og papir. 

At lave en vindmøller viste sig desværre at kræve en voksenhånd, mere end jeg lige havde regnet med. Jeg havde lavet en hjemmefra og havde reflekteret meget over hvordan jeg kunne give børnene en oplevelse af at de havde lavet deres egne vindmølle. Jeg nåede frem til at de skulle tegne en tegning som vi så laminerede og så måtte jeg samle den.  

Puste med sæbebobler.

Hvor mon de flyver hen...... og hvor man kan man fange....

Jeg havde 4 flasker med sæbebobler med ud på legepladsen, dette var et bevidst valg, da jeg derved også kunne have fokus på læreplanstemaet om børnens sociale kompetencer. Vigtigheden i at børn lærer, at med kun 4 flasker sæbebobler skal man lære at dele, tage hensyn til hinanden og vente på tur. Det er vigtigt, at jeg har styr på at alle får lov til at prøve, og at jeg anerkender når børnene føler frustration over at det ikke snart er deres tur.

 Sammen med nogle af børnene lavede jeg en vind spiral. Der er bundet 2 små klokker fast i bunden som man kan hører når vinden får fat i spiralen. Så børnene fik samtidig stimuleret høresansen.

Det er svært at vente til det bliver ens tur....

Nogle af børnene havde lige brug for at få vist hvordan man puster ind i det lille hul. (nuzo)

En god oplevelse når man selv mestre at puste sæbebobler.

Jeg vurdere, at alle mine aktiviteter har haft en god rød tråd og har givet børnene en god viden og udvidet deres læringsperspektiv for hvad vind/luft er for noget. 

Leaning by doing

Jeg vurdere samtidig, at mine aktiviteter har skabt et grundlag for børnenes erfaringsdannelse som John Dewey gennem sit arbejde med erfaringsbaseret læring har inspireret til. Erfaring med konkrete forhold i eksempelvis naturen er basis for hvad børn lærer om naturfænomenet vind. 

Syntes dette billeder fortæller om nogle vellykkede aktiviter. Det var nogle meget stolte børn som fik deres vindmølle med hjem den dag. Jeg har efterfølgende reflekteret over at det gav børnene et godt læringsperspektiv at lave flere aktiviteter med samme emne og at det blev til 2 dage med samme emne var super godt.

Praksis afprøvning 1

Praksis afprøvning onsdag den 27 april 2016

Optænding i forskellige materialer.

Vores gruppe Johanna, Malene og Gitte lavede praksisafprøvning hos Johanna, der arbejder i SFOén på Jelling Friskole. Vi lavede aktiviteten med en gruppe piger i 8-9 års alderen.

Vi havde forberedt forskellige materialer til at tænde op i:

-Dunhammerfrø

-Tynde birkekviste med bark omkring (tørret i ca. 14 dage)

-Knastørt gran fra juletræet.

-Tørre fyrretræs kogler.

-Savsmuld.

-Stearin bomber.

Optændingen foregik med strygestål og efterfølgende tændstikker.

Aktiviteterne havde afsæt i inquiry metoden om naturfaglig læringsmiljø.

1. Spørgsmål Fremmende læringsmiljø. Udvælgelse af et faglig fokus – Bål/ild.
2. Formulering af spørgsmål - Vi spørge børnene inden vi vælger materiale hvordan de tror det vil brande.
3. Hypotesedannelse - Børnene danner en forestilling om hvordan materialerne vil brande.
4. Diskussion af test design - Børnene snakker sammen om deres forestillinger.
5. Undersøgelse/ eksperimenter - Vi undersøge hvordan tingene brandes og hvordan vi sætte ild til det.
6. Validering af data -
7. Opsamling/konklusion - Børnene og pædagogerne snakker løbende om hvad er bedst og hvordan det brænder. Efter vi er færdig samler pædagogerne op på aktiviteten med børnene.
8. Nye spørgsmål.

Samtidig vurderer vi at aktiviteten har en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Hvor pædagogerne har iscenesat og forstyrret børnenes tidligere læringsprocesser om optænding af bål. Vi havde mange forskellige materialer, der gjorde os klogere på, om noget var bedre end andet, at tænde op i

Inden hvert forsøg med de forskellige materialer, talte vi om de troede det lykkedes at tænde op i materialet……Nogle af børnene mente ja, andre nej, nogle måske, ingen kendte jo svaret.

Strygestålet blev prøvet ihærdigt, der kom gnister men tænde op med det lykkedes ikke. Det var desuden svært for nogle af børnene at holde ved strygestålet og vi måtte vise og guide dem hvordan. Her vurdere vi, at Lev Vygotskys teori om nærmeste udvikling er i fokus. Vi viser og hjælper børnene med det, som de oplever er svært, deres nærmeste udviklingszone. Hvor vi derefter ser, at de prøver og pludselig oplever de at de selv kan.

Med tændstikkerne gik det bedre. Dunhammer blev tændt, men gik hurtigt ud.

Tynde birkekviste blev tændt og glødede, men gik ud.

Knastørt gran brændte bedre.

Tørre fyrretræs kogler kunne ikke tændes.

Savsmuld røg lidt men blev ikke tændt.

Stearin bomberne brændte super godt

.

De andre materialer kom oven på.

Gruppen arbejde rigtigt godt sammen, de prøvede alle på skift. Undervejs fandt de selv ud af at læ for vinden. Super godt samarbejde.

Gruppen blev klogere på hvordan de forskellige materialer opførte sig og hvad vind og vejr betød.

Meningen var at vi skulle have kogt salt vand over bålet og efterfølgende bagt pandekager, men det blæste og regnede voldsomt den dag aktiviteten fandt sted. Vejret er der jo ingen der er herre over, så vi rykkede ind i skolekøkkenet, hvor aktiviteten med kogning af saltvand og bagning af pandekager fandt sted.

Kogning af saltvand.

Inden vandet blev sat over, talte vi om, hvad der ville ske når vandet blev sat på kogepladen. Alle vidste fra tidligere læring, at det ville blive varmt og koge. Ifølge Piaget, er det en lagret i deres indre skema, som der bygges ovenpå hele livet. (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. 2015)

Nogle vidste også at det ville fordampe , men ville alt fordampe? Denne aktivitet har ligeledes en inquiry tilgang. (Kilde:http://www.fibonacci-project.dk/images/booklet/Inquiry%20i%20naturfags%20undervisningen.pdf)

Gryden med saltvand blev sat over. Det kogte og vandet fordampede. Snakken gik omkring at vandet fordampede. Vi lod gryden stå og efter et stykke tid, var gryden tom. Så mysteriet omkring, om alt vand fordampede væk blev opklaret.

Efter kogningen var bunden i gryden fyldt med salt.

Saltet sprang som popcorn op af gryden. Pigerne var helt opslugte af processen. Vi har efterfølgende reflekteret og vurderer at pigerne var i en flow tilstand. Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er flow er en mental tilstand hvor man er fuldt opslugt. hvor tid og rum ikke har betydning. Hvor der kun eksistere dette nu.

Der blev smagt på saltet, jo det smagte som salt  og hurtigt blev pigerne enige om at de havde lavet Jelling friskole salt ;-). Saltet blev skrabet ud af gryden og pigerne havde lavet deres helt eget salt.

Pandekagedej blev lavet og bagt.

Efterfølgende blev pandekagerne spist og der blev evalueret med børnene.

Ift. optænding med strygestål, flintesten og tændstikker.

Alle havde fået en god forståelse for, at det ikke var let at få ild i gamle dage.

Alle var enige om at tændstikker var meget lettere at tænde med end strygestålet og flintestenene kunne vi ikke engang få til at gnistre.

Alle var ligeledes enige om at stearin bomberne brændte super godt.

Evaluering ift. kogning af saltvand:

Børnene havde, som de sagde lavet deres eget salt. Det havde de aldrig prøvet før.

Vandet forsvandt ved kogning og børnene havde fået en viden om at det fordampede.

Refleksion/evaluering pædagogerne imellem.

Der var enighed om at aktiviteten var gennemført på en god og lærende måde. Vi oplevede, at vores forberedelser og rollefordeling under aktiviteten gjorde, at der var god mulighed for fordybelse og nærvær sammen med børnene.

Det at vejret var så dårligt, at anden halvdel foregik i skolekøkkenet, blev på en måde naturlig (refleksion i handling). Vejret er der jo ingen der er herre over.” Naturen er sin egen”.

Et alternativ ville have været at aflyse. Men hvem havde glæde af at det skulle have været aflyst: Ingen.

Så på en god, lærende og anerkendende måde havde alle en god lærende oplevelse.

1 Maj,

Søndag den 1 maj

Endelig kom der forår i luften. Det ses tydeligt hvordan alting begynder at 

springe ud.

Jeg har ikke været på min biotop i over 1 uge, grundet sygdom og travlhed med studie og job, så det var dejligt, at se hvordan naturen har ændre sig.

Smuk solnedgang.

Forberedelse/smitte til praksis afprøvning 1

Kompetencemål:

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

Naturvidenskabsfestival - praksisafprøvning 1. forløb

gruppe:

Gitte, Johanna og Malene.  

        SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation                  

Emne: Optænding af bål.	Johanna, Gitte, Malene
Smitte: Sammenhæng/læreplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv	Udgangspunkt for opgaven er at lave forskellige bålaktiviteter med en gruppe skolebørn ( 8 - 9 år) i naturen for at lære om forbrændingsprocessen og optænding af bål i et læringsperspektiv. Beskrivelse af forskellige måder at tænde ild på, ude fra et historisk perspektiv. Optænding af bål har været en nødvendig færdighed frem til nyere tid. Finde optændingsmaterialer i naturen. Forskellige materiales brandbarhed. (Naturvidenskabeligt udgangspunkt) Tænd bål med forskellige metoder. Strygestål, tændstikker og flintesten.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurder bart	Målet for aktiviteterne er at udbygge elevernes indsigt og kendskab i naturen og udvikler deres naturfaglig kompetencer. Aktiviteten skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for en pause eller være med på en kigger, så anerkendes dette. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	For at nå målet om at børnene skal udvikle deres kompetencer og kendskab til natur, skal pædagogen forberede sig godt til opgaven. Opgaven skal være tydelig for eleverne og der skal være tid til fordybelse og refleksion. Pædagogen skal være opmærksom på gruppens sammensætning og størrelse, for at alle eleverne får muligheden for at deltage på lige vilkår.
Tegn:	At børnene er interesseret i aktiviteterne. At børnene stille spørgsmål til opgaverne. At børnene fordyber sig i opgaverne.
Evaluering	Pædagogen vil evaluere undervejs i processen for at vurdere egen og børnenes arbejdsindsats, evaluering undervejs er også for at lave status om der skal justeres i aktiviteten i forhold til børnenes opmærksomhed. Børnene iagttages og observeres løbende. Som afslutning på aktiviteten vil der blive evalueret sammen med børnene. Evaluering pædagogerne imellem over skype
Dokumentation	Der dokumenteres med billeder.

Fordampning af saltvand i en gryde over bål.

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

Emne: Fordampning af saltvand over bål.	Johanna, Malene og Gitte
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. læreplanstema omkring natur og naturfænomener, hvor man her får kendskab til vandets fordampning og kan omsætte det til naturen hvor vandet fordamper og på et tidspunkt bliver til regn. Saltet i vandet der bliver tilbage i gryden, vil ligeledes fortælle noget naturvidenskabeligt ift. hvordan saltet bliver tilbage i gryden når vandet fordamper.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At den enkelte får kendskab til fordampningsprocessen når der koges saltvand og det bliver visuelt for børnene når vandet  koger og salten bliver tilbage i bunden af gryden.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for en pause eller være med på en kigger, så anerkendes dette. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Der skal afsættes tid til aktiviteten. Pædagogerne skal være forberedte. Alle ting skal være klar.
Tegn:	Den enkelte fortæller om vand der fordamper og salt der bliver tilbage på bunden af gryden.
Evaluering:	Evaluering med børnene lige efter aktiviteten. Hvad var godt? Hvad gjorde indtryk på det enkelte barn? Evaluering pædagogerne imellem over skype.
Dokumentation:	Billeder med tekst under til at hænge op. Så børn og voksne kan snakke og fortælle om vand der fordamper.