DYR FUNDET PÅ MIN BIOTOP

DYR FUNDET PÅ MIN BIOTOP

1. SOLSORT

NAVN: SOLSORT ELLER TURDUS MERULA  

INFORMATIONER: SOLSORTEN ER EN DROSSELFUGL. DEN ER CA 25 CM OG KRAFTIG BYGGET. HALEN ER LANG. HANNEN ER ER LET GENKENDELIG, DA DEN HAR ET ORANGE NÆB OG EN ORANGE RING OMKRING ØJET. DE UNGE HANNER ER MAT BRUN-SORTE. NÆBET ER SORT OG HAR INGEN ORANGE RING OM ØJET. HUNNEN ER MØRKEBRUN. 

SOLSORTEN ER DEN MEST ALMINDELIGE FUGL I DANMARK. 

SOLSORTEN LEVER I FAMILIEGRUPPER. 

ALDER: DEN KAN BLIVE MELLEM 5 TIL 10 ÅR. 

VÆGT: DEN VEJER MELLEM 80 TIL 100 G. 

YNGLER: YNGLETIDEN ER MARTS TIL AUGUST. OG DEN FÅR MELLEM 3 - 5 ÆG SOM ER BLÅGRØNNE MED BRUNE PLETTER.

SPISER: SOLSORTEN LEVER AF SMÅDYR SOM REGNORME, INSEKTER, HALETUDSER OG SMÅFISK. OM VINTEREN SPISER DEN MEST FRUGTER OG BÆR.

KILDE: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/solsort-turdus-merula-1

2.  MULDVARPE

BILLEDE LÅNT FRANETTET.

NAVN:MULDVARPE ELLER TALPA EUROPAEA

LÆNGDE: 12 - 17 CM PLUS EN HALE PÅ 2 -3 CM. HANNER ER TIT STØRRE END HUNNER.

VÆGT:60 - 130 G

ALDER: KAN BLIVE OP TIL 7 ÅR

PARRING:APRIL

DRÆGTIGHED: 4 UGER

FÅR UNGER: OMKRING MAJ - JUNI

ANTAL UNGER: 4

FAMILIE: I FAMILIE MED PINDSVIN OG SPIDSMUS

INFORMATIONER: EN MULDVARPE HAR 44 SMÅ SKARPE TÆNDER. DET ER FLERE TÆNDER, END DE FLESTE ANDRE PATTEDYR. EN MULDVARPE LEVER ALENE DET MESTE AF SIT LIV I DERES GANGE OG GÅ UD GENNEM SIT SKUD OM NATTER, FOR AT DRIKKE DUG ELLER HENTE FØDE. EN MULDVARPE SOVER IKKE VINTERSØVN. MULDVARPENS KROP ER LANG - OG FORMET SOM EN PØLSE OG DENS KROP ER TILPASSET ET UNDERJORDISK LIV. MULDVARPENS PELS ER BLÅSORT OG EN BLANDING AF GLATTE DÆKHÅR, SOM SIKRE, AT DER IKKE KOMMER JORD IND TIL HUDEN. DETTE GIVER MULDVARPEN MULIGHED FOR AT KRYBE BÅDE FORLÆNS OG BAGLÆNS I SIN GANG - UDEN AT DEN FÅR UORDEN I PELSEN. EN MULDVARPE HAR INGEN YDRE ØRER, SOM VI MENNESKER HAR - MEN ET HUL I HVER SIDE AF HOVEDET, SOM FØRER IND TIL DET INDRE ØRE. MULDVARPEN HAR DESUDEN SMÅ ØJNE, SOM NÆSTEN ER GEMT HELT VÆK I PELSEN. DEN KAN SE FORSKEL PÅ LYS OG MØRKE, DESUDEN HAR EN MULDVARPE EN GOD LUGTESANS OG KAN LUGTE EN REGNORM 5 TIL 7 CM METER BORTE.

KILDE:http://www.skoven-i-skolen.dk/content/muldvarp-talpa-europaea#Fakta%20om%20muldvarpen

 3. MUSEHUL

BILLEDET LÅNT FRA NETTET.

NAVN: SKOVMUS

LATINSK NAVN: APODEMUS SYLVACTICUS

KLASSE: PATTEDYR OG GNAVER

FAMILIE: ÆGTE MUS

LEVESTEDER: SKOVEN

LÆNGDE: 8 TIL 10 CM

VÆGT: 13 TIL 27 G

KULDSTØRRELSE 4 TIL 6 STK

DRÆGTIGHED: 3 1/2 UGE

FØDE: SKOVMUSEN ER ISÆR PLANTEÆDER, OG DEN HOLDER MEGET AF AGERN, BOG OG NØDDER SAMT FRØ FRA GRANKOGLER, MEN DEN SPISER OGSÅ INSEKTER, EDDERKOPPER, ORME OG SNEGLE,

INFORMATION: SKOVMUSEN LEVER I GANGE UNDER JORDEN, HVOR DEN OPRETTER FORRÅDSKAMRE, OPJOLDSRUM OG BYGGER REDE. GANGENE NÅR NED I EN DYBDE PÅ 50 CM. SELVOM MAN SKULLE TRO, AT SKOVMUSEN KUN LEVER I SKOVE, SÅ ER DEN FAKTISK MEST ALMINDELIG PÅ DYRKEDE MARKER OG I SKOVBRYN.

KENDETEGN: SKOVMUSEN KENDES ISÆR PÅ SINE STORE, RUNDE ØJNE OG STORE ØRE. HALEN ER OMTRENT LIGE SÅ LANG SOM MUSEN. PELSER ER GULDBRUN PÅ OVERSIDEN OG HVIS PÅ UNDERSIDEN.

KILDE: http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/pattedyr/item/skovmus

4. BÆNKEBIDER

NAVN: BÆNKEBIDER

INFORMATION:BÆNKEBIDERE ER KREBSDYR,SOM HAR FORLADT VANDET OG ER BLEVET LANDDYR. DE TRIVES BEDST PÅ MØRKE OG SKYGGEFULDE STEDER OG ER ISÆR FREMME OM NATTEN OG MEST TALGRIG I DE VÅDE PERIODER OM FORÅRET OG EFTERÅRET. 

LEVER AF: DE LEVER AF RÅDNE PLANTEDELE, ALGER, BAKTERIER OG SVAMPE MEN OGSÅ DYRISKE RESTER. 

HUNNEN BÆRER ÆGGENE OG DE SMÅ UNGER I EN RUGPOSE UNDER BUGEN. 

FAMILIE: DER FINDES 27 ARTER I DANMARK. BLANDT ANDET:  GRÅ BÆNKEBIDE, LANGBENET BÆNKEBIDE, SUMPBÆNKEBIDER, MURBÆNKEBIDER, KUGLEBÆNKEBIDER OG RØD DVÆRGBÆNKEBIDER

KILDE: BOG, OLSEN, HENRIK (2009) SMÅ DYR I SKOVEN.

5. ULD FRA ET FÅR

NAVN: FÅR

LEVEALDER: 10 TIL 12 ÅR

VÆGT: 60 TIL 90 KG

FØDE: PRIMÆRT GRÆS MEN OGSÅ BLADE, BARK OG KORN.

VÆGT VED FØDSEL: 4 - 5 KG

FAMILIE: CA 30 RASER.

ULD:ET FÅR KAN AFHÆNGIGT AF RASEN GIVE 2 TIL 10 KG ULD OM ÅRET.

LEVETID: DANSKE LAM VOKSER 200 TIL 350 G OM DAGEN OG SLAGTES I EN ALDER AF 5 TIL 7 MDR. NÅR DE VEJER CA 40 TIL 60 KG.

INFORMATION: FÅRET ER BLANDT DE FØRSTE DYR SOM BLEV GJORT TAMME FOR 9- 11OOO ÅR SIDEN. FÅRET KOM TIL DANMARK SOM HUSDYR FOR CA 6000 ÅR SIDEN. SOM HUSDYR ER FÅRET UDBREDT OVER DET MESTE AF VERDEN, DA DET KAN LEVE OG TRIVES ALLE STEDER MED PLANTEVÆKST, DOG HELST I FORM AF GRÆS. FÅR ER ET FLOK DYR, OG INDIVIDERNE I EN FÅREFLOK HOLDER SIG TÆT SAMMEN FOR AT BESKYTTE MOD ROVDYR.

DRÆGTIGHEDSPERIODE; CA. 153 DAGE OG ET FÅR FÅR CA 1-2 UNGER.

KILDE: http://filmcentralen.dk/files/teaching_material/attachments/bondegaardens%20dyr%20fakta%20f%C3%A5r.pdf

 6. REGNORM

NAVN: REGNORM

INFORMATION:REGNORME ER LEDDELTE ORME MED OTTE SMÅ BØRSTER PÅ HVERT LED I PARVISE RÆKKER NED LANGS KROPPEN. 

HVOR TRIVES DE BEDST: DE LEVER I GANGE I FUGTIG JORD, UNDER LØV OG MOS OG SPISER DØDE PLANTEDELE OG ORGANISK STOF I JORDEN. DE TÅLER IKKE DAGSLYS ELLER UDTØRRING, ÅNDER GENNEM HUDEN OG DRUKNER IKKE I VAND. 

DE KØNSMODNE DYR HAR ET BÆLTE, ET OPSVULMET PARTI RUNDT OM KROPPEN PÅ DEN FØRSTE TREDJEDEL, HVOR ÆGKOKONERNE DANNES. 

FAMILIE: CA 20 ARTER I DANMARK. STOR REGNORM, SKOVREGNORM, LØVREGNORM, HAVEORM, MOSORM, BRANDORM, GRÅ ORM, BLÅORM.

KILDE: BOG, OLSEN, HENRIK (2009) SMÅ DYR I SKOVEN

7. SKELET FRA.... JA JEG VED IKKE HVILKET DYR DET ER FRA...

HÅBER AT FINDE UD AF HVOR SKELETTET STAMMER FRA.

8. SNEGL

NAVN: SNEGL

INFORMATION:SNEGLE HAR ET HOVED MED ØJNE OG TENTAKLER OG EN BLØD KROP MED EN BRED KRYBESÅL. 

FØDEN RASPES ITU MED EN RU TUNGE.

DE SKALBÆRENDE SNEGLE HAR INDVOLDENE I EN SÆK I SNEGLEHUSET, SOM NORMALT ER HØJRESNOET, DVS. MED ÅBNINGEN TIL HØJRE FOR MIDTAKSEN, NÅR HUSET HOLDES MED SPIDSEN OPAD. 

DE ER SOM REGL KUN FREMME OM NATTEN ELLER I FUGTIGT VEJR, DA DE IKKE TÅLER AT TØRRE UD. 

DE ER TVEKØNNEDE OG LÆGGER ÆG I JORDEN.

FAMILIE: DER FINDES CA 100 ARTER I DANMARK. 

KILDE: BOG, OLSEN, HENRIK (2009) SMÅ DYR I SKOVEN

9.ÆNDER 

GENERELT OM ÆNDER:

DER FINDES 2 SLAGS ÆNDER: SVØMMEÆNDER OG DYKÆNDER. EN HAN HEDDER ANDRIK, HUNNEN HEDDE AND OG UNGERNE HEDDER ÆLLINGER.

ÆNDERNES NÆB: NOGLE NÆB ER TIL AT FILTRERE VAND MED ANDRE HAR YDERST PÅ NÆBBET NOGET DER LIGNER EN NEGL SOM DE BRUGER TIL AT PLUKKE MUSLINGER MED OG SKALLESLUGERNES NÆB ER MONTERET MED SMÅ SPIDSE PIGGE DER VENDER BAGUD, SÅ DE KAN FANGE OG FASTHOLDE SLIMEDE FISK.

NAVN: SVØMMEÆNDER

INFORMATION: DE DANSKE SVØMMEÆNDER ER GRÅAND, KRIKAND, KNARAAND, PIBEAND, SPIDSAND, ALLINGAND, OG SKEAND.

KRIKANDEN ER DEN MINDSTE AND.

SVØMMEÆNDER LIGGER HØJT PÅ VANDET. SVØMMEÆNDER LETTER LODRET OP FRA VENDET FOR AT KOMME PÅ VINGERENE.

KILDE: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/%C3%A6nder

FAKTA OM SVØMMEÆNDER:

Svømmeænder	Grå- and	Krik- and	Knar- and	Pibe- and	Spids- and	Atling- and	Ske- and
Vægt (gram)						400 gram
Længde (cm) Hoved - halespids	60	38	56	50	62	41	52
Vingefang (cm)	95	59	90	87	87	67	82
Antal kuld på et år			1	1	1	1	1
Antal unger i et kuld	12	11	12	9	9	9	11
Rugetid (dage)	28	22	25	24	23	23	23
Ungetid (dage)	60	30	45	45	45	40	45
Antal ynglepar i DK (1995)	20.000	134 - 327	298	4 - 15	119 - 186	260 - 300	570 - 900
Jagt i Danmark	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Jagtudbytte anslået år 2000 (antal fugle)	ca. 700.000	ca 55.000	ca 1100	ca. 50.000	ca. 6000	ca. 200	ca. 2500

 10. DYKÆNDER

NAVN: DYKÆNDER
INFORMATION: DYKÆNDER LEVER MEGET FORSKELLIGT. NOGLE SPISER FISK, ANDRE MUSLINGER OG NOGLE ER VEGATARER - MAN KAN SE PÅ NÆBET HVAD DE SPISER. 

DYKÆNDER ER TUNGERE END SVØMMEÆNDER OG LIGGER LAVT I VANDET. DE LØBER HEN OVER VANDET FOR AT KOMME PÅ VINGERNE.

NORMALT DYKKER DE FRA 3 TIL 10 METER, MEN DE KAN FAKTISK DYKKE NED TIL 50 METER.

ALDER: DE KAN BLIVE OP TIL 20 ÅR GAMMEL.

KILDE:http://www.skoven-i-skolen.dk/content/%C3%A6nder

FAKTA OM DYKÆNDER

Dykænder (Max tal)	Taffel- and	Trold- and	Bjerg- and	Edder- fugl	Sort- and	Fløjls- and	Hvin- and	Hav- lit
Vægt (gram)		900
Længde (cm)	49	47	51	70	54	58	48	47
Vingefang (cm)	75	72	80	105	84	97	77	82
Antal kuld på et år	1	1	1	1		1	1	1
Antal unger i et kuld	9	11	11	6	8	9	11	9
Rugetid (dage)	25	25	28	28	30	28	30	29
Ungetid (dage)	35	30	35	55	50	35	50	40
Antal ynglepar i DK	370-600	680 - 1200	0	20.000 - 24.000	0	0	63	0
Jagt	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Jagt- udbytte i DK (ca. år 2000)	ca. 1000	ca. 4000	mindre end 1000	ca. 85.000	ca. 5000	ca. 2500	ca. 15.000	ca. 4000